Om undervisningen

At nyde at spille klaver handle om at finde sin egen vej til at opdage alt det skønne og fantastiske ved musikken. At blive inspireret og samtidig hjulpet over forhindringerne på vejen er fuldstændig afgørende for at dette lykkes. Ellers får man ikke lyst til at øve sig, og så kommer man ingen vegne.

Fokus på den enkelte elev

Nogle elever lærer bedst gennem noder, mens andre arbejder bedst på gehør. Nogle elever vil gerne blive dygtige til at spille for andre, mens andre kun spiller for deres egen fornøjelses skyld. Hos 1-2-3 Klaver! tager undervisningen udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og behov, fordi det virker!

Samtidig udfordrer undervisningen den enkelte elev. Målet er at eleven opnår en helhedsforståelse af klaverspillet, sådan så man både kan arbejde med gehør, becifringer (akkorder) og noder – selvfølgelig i den blanding som fungerer bedst for den enkelte elev.

Repertoire

Undervisningen er bygget op om at lære nye numre, så man hurtigt lærer en række numre man kan spille for sig selv og for andre. Repertoiret spænder meget bredt, og der er i princippet ikke noget, vi ikke kan finde på at kaste os over i undervisningen.  Du kan lære at spille både Bach, Bisse og blues – det er kun dig selv der sætter grænsen.

Hvem kan få undervisning?

Alle – børn, unge, voksne og ældre – er velkomne i undervisningen. Dog kan børn først blive elever hos 1-2-3 Klaver! når de er blevet 6 år.

Undervisningens delkomponenter

Som en del af undervisningen arbejder vi med emner, som forbedrer elevens evner inden for klaver. Det kan fx være:

  • Gehørstræning / hørelære
  • Nodelæsning og -kendskab
  • Akkompagnement / akkordspil
  • Teknik / fingertræning / håndstilling
  • Musikalsk udtryk og fortolkning
  • Musikteori
  • Improvisation
  • At komponere
  • At spille med andre

Hvad er din motivation?

Det vigtigste spørgsmål du skal stille dig selv er hvorfor du gerne vil spille klaver og hvordan du gerne vil undervises – og så tager vi den derfra. Elever er meget forskellige:

  • Nogen ønsker kun at arbejde med noder…
  • Nogen vil slet ikke se på noder!
  • Nogen vil gerne kunne spille til julesalmerne juleaften…
  • Andre vil bare gerne kunne spille eller jamme for sig selv.
  • Nogen har brug for hjælp til at bestå en optagelsesprøve…
  • Andre vil gerne kunne blive dygtige nok til at spille i band…
  • Nogen har brug for et ugentligt skub til at komme i gang med musikken…
  • Andre har brug for at få tillid til, at de faktisk godt kan spille klaver…

Der findes kort sagt mange forskellige elever. Hos 1-2-3 Klaver! er der plads til dem alle!

Undervisningssted

Undervisningen foregår som udgangspunkt i mit øvelokale på Ørnevej 69, 2400 København NV. Undervisning hjemme hos eleven er også en mulighed – læs mere herom under Elevregler og priser.

Online undervisning

Klaverundervisningen kan hos
1-2-3 Klaver! også foregå online, hvis det er det som passer dig bedst. Skriv til mig hvis du har spørgsmål i denne forbindelse.

1-2-3 Klaver! er klaverundervisning i København NV for børn, unge og gamle, nybegyndere, letøvede og øvede – book en tid og kom i gang her!

Like 1-2-3 Klaver!Facebook